EU's handelsaftale med Ukraine består trods hollandsk nej

Fremtiden for en frihandelsaftale mellem Ukraine og EU har været uvis, siden den hollandske befolkning i foråret valgte at stemme nej til at ratificere den.

Men på et topmøde i Bruxelles mellem Ukraine og EU's ledere slår EU-præsident Donald Tusk fast, at aftalen stadig består.

- Mit mål er klart. Aftalen skal ratificeres. Denne aftale har ikke kun økonomisk indflydelse, den har også stor politisk betydning, siger han.

- Vi arbejder hårdt på at finde en løsning, således at hollænderne kan ratificere, uden at de resterende 27 lande skal ratificere igen, siger Donald Tusk.

Han forventer, at det mål kan indfris på det næste topmøde med EU's 28 stats- og regeringsledere i midten af december.

Årsagen til, at hollænderne stemte nej til en handels- og samarbejdsaftale med Ukraine, er speciel.

Holland fik sidste år en ny lov, som gør, at man med 300.000 underskrifter kan sætte en nyligt vedtagen lov til vejledende folkeafstemning.

Det er ikke fordi, at hollænderne interesserer sig særligt for handelsaftaler med Ukraine. Men folkene bag en satirisk hjemmeside kaldet GeenStijl så en mulighed for at sætte en tilfældig EU-aftale til afstemning.

GeenStijl fremhævede, at en folkeafstemning ville give en lærestreg til den politiske elite.

Den ukrainske præsident Petro Porosjenko kan dog langt fra se det sjove i det faktum, at Hollands nej i øjeblikket blokerer for, at aftalen kan træde i kraft.

- Denne aftale må ikke forsinkes yderligere. Det gavner hverken EU eller Ukraine. Vi må ikke give efter for denne populisme, og vi må ikke sænke vores ambitioner for aftalen, siger han.

Aftalen betyder meget for ukrainerne, forklarer han.

For tre år siden var den største plads i Ukraines hovedstad Kijev, Majdan-pladsen, fyldt med ukrainere, der vajede med EU-flag og råbte på tættere forhold med Europa.

Oprøret, hvor flere blev skudt og mistede livet, er siden blevet døbt Majdan-revolutionen.

- Aftalen er et symbol på det nye Ukraine, som vi har kæmpet for de sidste tre år. Den er symbolet på vores lands kamp for frihed og en europæisk fremtid, siger Petro Porosjenko.