EU's medlemslande har godkendt brexit-handelsaftale
EU's ambassadører har mandag foretaget en foreløbig godkendelse af brexitaftalen med Storbritannien, siger en talsmand i Bruxelles.
- Ambassadørerne har enstemmigt godkendt aftalen foreløbigt, fastslår Sebastian Fischer, som er talsmand for det tyske EU-formandsskab. Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix
Justin Tallis/Ritzau Scanpix
EU's ambassadører var mandag samlet for at drøfte brexitaftalen, som er blevet foreløbigt godkendt.
EU's ambassadører har mandag foretaget en foreløbig godkendelse af brexitaftalen med Storbritannien, siger en talsmand i Bruxelles.
- Ambassadørerne har enstemmigt godkendt aftalen foreløbigt, fastslår Sebastian Fischer, som er talsmand for det tyske EU-formandskab.
En endelig godkendelse ventes tirsdag ved skriftlige procedurer, der anses for at være en formalitet.
Det britiske parlament skal onsdag diskutere aftalen, som ventes at blive godkendt dagen før nytårsaften.
Storbritannien og EU nåede efter ti måneders forhandling til enighed om aftalen juleaftensdag. Den gælder handel og det fremtidige forhold mellem parterne.
Aftalen kom på plads i 11. time, da briterne forlader EU's indre marked og toldunion den 31. december.
Det britiske parlaments godkendelse onsdag er ikke nødvendig for, at aftalen kan træde i kraft i provisorisk form. På den måde ventes den toldfrie og kvotefrie handel at kunne fortsætte uden afbrydelser efter nytår.
Hovedtrækkene fra den foreløbige aftale indebærer, at der opretholdes en told- og afgiftsfri handel med varer. Der er indgået en aftale om tjenesteydelser på et niveau, som det kendes fra andre EU-handelsaftaler med tredjelande.
Der er fundet et kompromis om regler for oprindelsesland, der er afgørende for, om en vare kan være dækket af den toldfri handel. Der er lavet særregler for blandt andet elbiler.
Briterne kommer ikke til at afstemme sine konkurrenceregler med EU's regler, og der bliver ikke, som EU havde ønsket, krav om forhåndsgodkendelse af statsstøtte af en uafhængig instans.
I en overgangsperiode får EU-lande ret til fortsat at fiske i britisk farvand, men med en reduktion på 25 procent af den nuværende volumen. Det er meningen, at parterne skal forhandle om eftertiden i denne overgangsperiode.
EU accepterer britiske standarder for dyresundhed og -sikkerhed, som gør at eksport af kød, fisk og dagligvarer kan fortsætte.
En tvistbilæggelsesordning skal sikre den fair konkurrence mellem parterne.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker