EU's udenrigschef takker Danmark for Syrien-operation
EU's udenrigschef, Catherine Ashton, glæder sig over, at de sidste kendte kemiske våben mandag er bragt ud af Syrien. Og hun takker særligt de lande, der som Danmark har spillet en central rolle i våbentransporten.
- EU hilser meddelelsen i dag fra OPCW om, at de resterende otte procent af de syriske kemikalier er blevet fjernet fra landet og lastet om bord på det danske skib Ark Futura, velkommen.
- Selv om fjernelsen sker alt for sent, er det i den grad godt nyt, siger Ashton i en pressemeddelelse.
- EU har bidraget med betydelige midler til den syriske våbenoperation og ønsker at udtrykke sin påskønnelse over for alle de medlemslande, der har bidraget med udstyr eller økonomisk, og i særdeles dem der har stillet kommercielle fartøjer og eskorte til rådighed.
Udenrigschefen konstaterer, at man stadig mangler at få kemikalierne destrueret og siger, at det selvfølgelig skal ske i overensstemmelse med internationale normer og med garanti for miljøet.
Men selve det, at våbnene er bragt ud af Syrien, er stadig det vigtigste.
- Dagens udvikling markerer opfyldelsen af denne operations primære mål: At fjerne hele det kemiske våbenlager fra Syrien, så vi også fjerner faren for, at de bliver anvendt igen, siger Ashton.
/ritzau/x
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned