EU's vaccinetilsyn tager ny coronavaccine under luppen
Selskabet Sanofi står bag en coronavaccine, som nu skal vurderes af Det Europæiske Lægemiddelagentur (Arkivfoto). Foto: Joel Saget/Ritzau Scanpix
Joel Saget/Ritzau Scanpix
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har iværksat en løbende vurdering af coronavaccine fra Sanofi.
En ny coronavaccine skal i den kommende tid vurderes af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der står for at anbefale vacciner til EU.
Det oplyser EMA tirsdag i en pressemeddelelse.
Det er en vaccine fra medicinalselskabet Sanofi, som agenturet har iværksat en løbende vurdering af.
En løbende vurdering betyder ifølge Lægemiddelstyrelsen, at data fra de forskellige faser i udviklingen af vaccinen vurderes, i takt med at de bliver genereret. Normalt begynder vurderingen først, når al data er tilgængeligt.
EMA kan dog først komme med sin endelige konklusion, når de sidste faser af vaccinens udvikling er færdiggjort.
Her skal agenturet tage stilling til, om vaccinens fordele opvejer dens risici.
EMA har i øjeblikket også gang i en løbende vurdering af en række andre coronavacciner. Det drejer sig om vaccinerne fra CureVac, Novavac, Sinovac og den russiske Sputnik V-vaccine.
EMA kan ikke godkende vacciner til brug i EU. Agenturet kommer med en anbefaling, hvorefter EU-Kommissionen står for en eventuel godkendelse.
Indtil videre har EMA anbefalet fire coronavacciner til brug i EU. De er også alle blevet godkendt af EU-Kommissionen. De fire vacciner er fra Pfizer/BioNTech, Moderna, Johnson & Johnson og AstraZeneca.
I Danmark har 3.955.448 personer påbegyndt deres vaccination mod coronavirus. Det svarer til over to tredjedele af befolkningen.
Knap halvdelen af den danske befolkning er færdigvaccineret.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker