Evakueret fra svenske skovbrande: Vi blev urolige
En skovbrand i Ljusdal Kommune i Sverige. Foto: Tt News Agency/Reuters
Tt News Agency/Reuters
I Sverige er flere skovbrande ikke under kontrol. Flere steder er folk blevet evakueret.
Flere har måttet forlade deres hjem som følge af de mange skovbrande, som hærger flere steder i Sverige.
En af dem er Yvonne Andersson, der bor i et hus i Enskogen sammen med sin mand Börje Andersson. De fik ved 14-tiden mandag at vide, at de skulle evakueres.
- Vi blev urolige. Samtidig så vi ikke noget ild. Dagen før var der røg. Men nu fik vi at vide, at det brænder i et skovområde ved et hus ikke så langt herfra, siger Yvonne Andersson til det svenske nyhedsbureau TT.
Byen Enskogen ligger tæt på Jättendal og Hamra i Hälsingland i det centrale Sverige. Her er flere beboere blevet evakueret, og det samme er flere andre steder i Sverige.
Yvonne Andersson og hendes mand sov derfor natten til tirsdag hos deres datter i Ljusdal.
- Lige nu sidder vi i bilen fra Ljusdal til Enskogen for at tjekke situationen. Men der er afspærret. Vi kan ikke komme hen til vores hus, siger hun.
Hun ved ikke, hvor længe hun og manden skal være evakueret. Hun beskriver stemningen i byen som urolig.
- Der er en stor uro. Men vi ved ikke så meget endnu. Vi må se, siger hun.
I Ljusdal Kommune er flere bygninger udbrændt, og branden har spredt sig både mod nord og syd.
Ifølge SVT Nyheter brænder det tirsdag morgen 80 steder i landet. Flere brande er ikke under kontrol.
De svenske brandmænd er på overarbejde med de mange brande, og tirsdag har beredskabet opfordret frivillige til at melde sig.
Desuden har Sverige bedt om hjælp fra EU. Senere tirsdag ventes italienske brandslukningsfly derfor at komme til Sverige og hjælpe med at slukke de værste brande.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker