Exit poll: Putins mand fortsætter som Moskva-borgmester
Søndagens borgmestervalg i den russiske hovedstad, Moskva, ser ud til at ende med den vinder, som de fleste havde forventet.
Den siddende borgmester, Sergej Sobjanin, får ifølge exit polls mere end 50 procent af stemmerne og kan dermed besidde posten som byens overhoved i endnu en periode.
Hans nærmeste konkurrent, oppositionslederen Aleksej Navalnij, var på forhånd ikke levnet mange muligheder for at vinde valget, men ser trods nederlaget ud til at have haft et hæderligt valg.
Sobjanin, der er støttet af præsident Vladimir Putin, får 52,5 procent af stemmerne, mens 29,1 procent af vælgerne har sat deres kryds ved Navalnij ifølge en exit poll fra FOM, som har tråde til magthaverne i Kreml.
I en anden exit poll, der også er foretaget af et meningsmålingsinstitut med tilhørsforhold til Kreml, får de Sobjanin og Navalnij henholdsvis 53 og 32 procent af stemmerne.
Kommunisternes kandidat, Ivan Melnikov, kommer ind på tredjepladsen i begge exit polls.
Hvis den siddende borgmester rent faktisk har fået mere end halvdelen af stemmerne, undgår han en anden valgrunde.
Omgående efter offentliggørelsen af målingerne protesterede Navalnijs valgkontor og sagde, at hans konkurrent blot havde vundet med 46 procent af stemmerne. Dermed ville man skulle ud i endnu en valgrunde.
Foran hujende tilhængere kom Putin-kritikeren med et budskab, der glædede de fremmødte:
- Lige nu overvejer Sobjanin og hans største støtte, Vladimir Putin, om det her skal være et relativt fair valg, hvilket vil betyde, at der skal være en anden valgrunde, sagde Navalnij.
Oppositionspolitikeren har tidligere ytret ønske om at stille op til præsidentvalget i Rusland.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde