En domstol i Holland har sendt en tidligere F-16-pilot fra det hollandske luftvåben i fængsel i fem år.
Eks-piloten fik dommen, fordi han forsøgte at sælge statshemmeligheder til en russisk diplomat.
Den 37-årige tidligere jagerpilot er kun identificeret som Chris V. i de hollandske medier.
- Han havde hemmelige dokumenter på en computer og på en cd-rom og forberedte en aftale, hvor han solgte det til en udenlandsk magt til gengæld for et betydeligt pengebeløb, hedder det i dommen, der blev afsagt i Haag.
Blandt andet skal dokumenterne have indeholdt oplysninger om sikre radiofrekvenser og om håndtering af F-16-fly i kampsituationer.
Mange Nato-lande, herunder Danmark, har F-16-fly.
Videre hedder det, at ekspiloten kontaktede en russisk militærattaché og forsøgte at sælge oplysninger for en halv million euro, godt 3,72 millioner kroner.
Ifølge domstolen mødtes Chris V. og den russiske diplomat adskillige gange. Møderne skal have fundet sted på et hotel og på en restaurant i Haag.
Ifølge avisen De Telegraaf var Chris V. i økonomiske problemer, da han blev anholdt den 17. marts.
Domstolen siger, at Chris V. tilsidesatte statens sikkerhed for at prøve at løse sine egne økonomiske problemer.
Den nu tidligere pilot forlod det hollandske luftvåben i 2010.
Han havde da været i luftvåbnet i 13 år og har blandt andet kamperfaring fra Afghanistan.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned