Få elsker den pagt der skal løse EU's migrationskrise

Efter tre forsøg og flere års bitre forhandlinger tyder meget på, at EU onsdag vil få en fælles asyl- og migrationspolitik.

Her skal EU-Parlamentet stemme 10 retsakter i den såkaldte asyl- og migrationspagt igennem.

Til sammen skal de gøre asylprocessen mere effektiv, fordele byrden mellem EU-landene og forsøge at dæmme op for tilstrømningen til EU.

Et flertal bestående af midterpartierne i EU-Parlamentet støtter aftalen, mens de politiske grupper yderst til både venstre og højre i parlamentet siger nej.

Selvom flertallet dermed på forhånd ser ud til at være hjemme, så består pagten af i alt ti retsakter, der er forhandlet på den mest følsomme politiske vægt.

Hvis en af dem falder i onsdagens komplicerede afstemning, vil det som udgangspunkt betyde, at alle falder.

Det siger det spanske medlem af EU-Parlamentet, Juan Fernando López Aguilar, der har deltaget i forhandlinger med udgangspunkt i den socialdemokratiske S&D-gruppe.

- Hvis en af søjlerne falder, så forsvinder balancen. Det vil være ødelæggende for forsøget på at lavet en samlet asyl- og migrationspolitik, siger han.

Derfor føg det tirsdag med opfordringer til "loyalitet" i EU-Parlamentet. Med under to måneder til valget til EU-Parlamentet spreder nervøsiteten sig.

For valget kan måske få nogle politikere til at bryde loyaliteten til deres politiske gruppe i parlamentet under afstemningen. Ikke mindst, fordi de færreste selv af tilhængerne elsker indholdet i pagten.

- Nogle mener, at det ikke er godt nok, det vi vil gøre for migranter. Nogle mener, at det ikke er slemt nok, det vi lægger op til i behandlingen af migranter.

- Nogle tænker på valget, og hvad de sender af signal til deres vælgere. Så stemmerne vil ikke kun blive givet ud fra indholdet i pagten, siger det tyske medlem af EU-parlamentet, Birgit Sippel, der også har været med i forhandlingerne.

Uden for parlamentet bliver pagten af Dansk Flygtningehjælp og Læger uden Grænser kritiseret for at gøre det svært at få beskyttelse i EU.

Ifølge Læger uden Grænser bliver personer allerede i dag skubbet tilbage og forhindret i at søge asyl, mens andre dør i ulykker på vejen over Middelhavet.

En situation, der ikke ser ud til at stoppe. EU's grænseagentur, Frontex, registrerede sidste år 420.000 "irregulære" grænsekrydsninger.

- Frontex' analytikere forudser, at irregulær migration fortsat vil være en stor udfordring i 2024, hedder det i grænseagenturets årlige opgørelse.

Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen, er blandt de politikere, der onsdag stemmer nej til migrationspagten.

Han mener, at den eneste vej til at stoppe tilstrømningen vil være at indføre en den model, som Australien allerede bruger. Her bliver man helt afskåret fra at få asyl, hvis man "ulovligt" forsøger at komme ind i Australien.

- I dag er det nærmest det modsatte, der gælder i Europa. Hvis man kommer ulovligt, så får fire ud af fem lov at blive, selv hvis de får afvist deres asylansøgning.

- Så vi har brug for en hel ny tilgang for at stoppe migrationskrisen, siger Anders Vistisen.

/ritzau/

Første land flytter asylansøgninger uden for EU