Facebook har atter rodet sig ud i en ren tabersag.
Internetgiganten kryber nu til korset og indrømmer, at de ansatte et PR-firma til at plante historier i medierne, der skulle sætte konkurrenten Google i et belastende og skidt lys.
Opgaven var klar: Historierne skulle sætte kritisk lys på Googles privatlivs-politik over for sine brugere.
Et brandvarmt emne for Facebook, som selv har høstet rigelige mængder kritik for netop privatlivet eller manglen på samme på deres voldsomt populære sociale netværksite.
Facebook bekræfter, at de har brugt firmaet Burson-Marsteller for at "højne bekymringer for privatlivet" i Google-tjenesten Social Circle, skriver BBC.
Dog afviser man, at der skulle være tale om en smædekampagne, lyder det.
Taktikken med at angribe konkurrenten direkte er aldrig en god idé, vurderer Richard Merrin fra firmaet Speckley PR.
- Jeg forsøger at forestille mig samtalen, der fandt sted mellem nogle hos Facebook og det pågældende PR-firma. Hvis der er en ting, man aldrig må gøre, så er det at angribe konkurrenter, siger han.
Merrin kalder spliden mellem Google og Facebook for den største misundelseskamp i amerikansk erhvervsliv, og den skader begge firmaers image.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker