Facebook-aktie rammer stormvejr på børsen i New York
Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, får personligt tab på 16 milliarder dollar på dårlig børsdag. Foto: Dado Ruvic/Reuters
Dado Ruvic/Reuters
Facebook falder på børsen i Wall Street, efter at selskabet har meddelt, at det forventer lavere vækst
Facebook-aktien falder med næsten 20 procent på børsen i New York.
Faldet er forventet, efter at Facebook sent onsdag efter børsens lukketid meddelte, at selskabet forventer lavere vækst.
Torsdagens nedtur har gjort Facebooks topchef, Mark Zuckerberg, næsten 16 milliarder dollar fattigere. Ikke selskabet, men ham selv personligt.
Det sker efter et kvartal, hvor Zuckerberg, har været tvunget til at vidne for USA's kongres og for EU-Parlamentet i forbindelse med skandalen om uretmæssig deling af Facebook-brugeres data.
Skandalen begyndte at rulle i marts, da det kom frem, at det kontroversielle analysefirma Cambridge Analytica havde høstet data om amerikanske vælgere på Facebook, uden at Zuckerbergs selskab greb ind.
En anden af årsagerne til, at Facebook rammes af et stormvejr på børsen, er EU's nye regler om databeskyttelse. De trådte i kraft i slutningen af maj.
De betyder i sin essens, at Facebook ikke ejer sine brugeres private oplysninger, det gør kun brugeren selv.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker