Facebook er på pengejagt: Vil have penge for id-bekræftede brugere

Et lille blåt badge kan blive et opgør med det gratis Facebook.

Moderselskabet bag Facebook, Meta, har i hvert fald taget et drastisk skridt imod en ny forretningsmodel.

Meta tester nemlig en abonnementstjeneste, som giver brugerne mulighed for at betale for verificering.

Det meddelte facebookstifter Mark Zuckerberg i et opslag på det sociale medie søndag. Han har i næsten 20 år forsvaret en økonomisk model baseret på en gratis tjeneste med reklamer.

"Meta Verified", som det hedder, kommer til at koste 12 dollar, godt 80 kroner, om måneden, hvis man tilmelder sig på nettet. 15 dollar, cirka 100 kroner, om måneden, hvis man tilmelder sig via appen.

Det begynder som et forsøg i denne uge i Australien og New Zealand og "snart i flere lande", skriver Zuckerberg.

Meta i Danmark har ikke kommentarer til, hvornår det kan forventes, at initiativet kommer til Danmark. Ej heller til, hvad det vil betyde for de danske brugere.

- Vi planlægger at udvide til flere mennesker og regioner undervejs. Vores håb er, at Meta Verified kommer til USA næste gang baseret på erfaringer fra denne indledende test, lyder det i et skriftligt svar.

At være "verified" - signaleret ved et blåt badge - kommer også med andre frynsegoder: Ekstra beskyttelse mod falske konti og direkte adgang til kundesupport er noget af det, som de betalende kunder kan se frem til.

For at undgå falske konti skal kunder, der ønsker at få det blå badge, have et gyldigt id, der matcher deres profilnavn og billede. Det kræver, at man er 18 år for at blive verificeret.

- Den nye funktion handler om at øge ægtheden og sikkerheden på tværs af vores tjenester, skriver Zuckerberg i sit opslag.

I en erklæring præciserer Meta, at der ikke sker ændringer på konti, der allerede er verificeret.

I første omgang gælder verificeringen kun private profiler og ikke for forretninger.

I 2022 faldt Metas annonceindtægter for første gang, siden det Californien-baserede selskab blev børsnoteret i 2012.

En del af forklaringen kan findes i, at inflationen tærer på onlineannoncørernes budgetter, og at brugernes opmærksomhed er fordelt på mange apps.

Efter indgreb fra blandt andet EU for at beskytte folks privatliv online kan Facebook ikke længere høste så mange personlige data, som selskabet kunne, før det blev reguleret.

Facebooks forretningsmodel baserer sig netop på indsamling af data, der så sælges videre til annoncører.

Og det er ved at blive lidt af en kampplads mellem platformene, mener analytiker hos Creative Strategies Carolina Milanesi.

- Der er kamp om at tiltrække og fastholde folk, der skaber indhold. I sidste ende er det dem, der har indholdet, som lokker brugere til, siger hun til AFP.

Twitter lancerede sidste år en lignende funktion, der koster syv dollar, cirka 50 kroner, om måneden.

Twitters flueben lader brugerne promovere deres opslag, de får færre reklamer og kan skrive længere tweets end normalt.

- Efter Twitter lancerede sin abonnementstjeneste, tænkte andre sociale mediegrupper, at vi kan lige så godt gøre det samme, siger Carolina Milanesi.

/ritzau/