Facebook fryser Maduros side - hævder at have coronakur
Præsident Maduro bruger jævnligt både Twitter og Facebook til at dele sine budskaber. (Arkivfoto). Foto: Manaure Quintero/ReutersManaure Quintero/Reuters
Venezuelas præsident påstår, at middel udviklet fra timian virker mod covid-19. Det accepterer Facebook ikke.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Facebook har frosset Venezuela-præsident Nicolas Maduros Facebook-side i en måned.
Det skyldes, at han gentagne gange har forbrudt sig mod det sociale mediers regler ved at sprede misinformation om covid-19.
Han har påstået - uden at have beviser for det - at han kan kurere sygdommen. Og det accepterer Facebook ikke, siger en unavngiven talsmand for Facebook.
Maduro har beskrevet midlet Carvativir som et "mirakelmiddel", der neutraliserer coronavirus uden nogen bivirkninger. Carvativir udvikles fra krydderurten timian og indtages som dråber.
Facebook har blandt andet fjernet en video, hvor Maduro promoverer midlet. I videoen forsikrer præsidenten, at det både forhindrer coronasmitte, og han "garanterer", at det gør en rask, hvis man er blevet smittet.
Annonce
- Vi følger retningslinjer fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som siger, at der i øjeblikket ikke er nogen lægemidler, der kurerer virusset.
- På grund af gentagne brud på vores regler fryser vi siden i 30 dage, siger talsmanden for Facebook.
Venezuela er begyndt at bruge dråberne i sundhedssystemet, hvor blandt andet sundhedsansatte kan få det.
De, der administrerer Maduros Facebook-side, er blevet oplyst om, at præsidenten har forbrudt sig mod Facebooks regler.
Præsidentens konto på Instagram, som er ejet af Facebook, er ikke omfattet af den midlertidige blokade.
Maduro sagde i februar, at Facebook "censurerer" videoer, hvor han fremviser Carvativir.
Han har tidligere sagt, at han og hans allierede er blevet behandlet uretfærdigt af sociale medier - herunder via uretfærdige suspenderinger af hans konti.
Præsidenten i det sydamerikanske land bruger jævnligt både Twitter og Facebook til at dele sine budskaber.
Venezuelas ministerium for information har ikke kommenteret, at Facebook har fastfrosset præsidentens konto.
Maduro har beskrevet midlet Carvativir som et "mirakelmiddel", der neutraliserer coronavirus uden nogen bivirkninger. Carvativir udvikles fra krydderurten timian og indtages som dråber. (Arkivfoto). Foto: Jesus Vargas/Ritzau ScanpixJesus Vargas/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker