Facebook har længe høstet heftig kritik for ikke at værne om privatlivets fred og strømmen af personoplysninger, som de mere end 750 millioner Facebook-brugere deler med hinanden på kryds og tværs.
Men nu lader det til, at det voldsomt populære sociale netværksite forsøger at komme klagerne i møde, for Facebook har netop ansat en ny chef med ansvar for privatlivet.
Erid Ega, der kommer fra en stilling som jurist med speciale i datatrafik og privatliv i advokatfirmaet Covington & Burling, bliver en del af Facebook fra midten af oktober, lyder det.
Hun har "omfattende erfaring", når det kommer til lovgivning og regulering på området for datasikkerhed, spam, spyware, identitetstyveri og andre forbrugerspørgsmål, hedder det.
Samtidig opruster Facebook flere andre steder på mandskabsfronten.
Firmaet ansætter blandt andre Louisa Terrell, der har tjent som særlig juridisk rådgiver for præsident Obama. Fra kontoret i Washington skal hun nu være direktør for det område, der har med lovapparatet og pressehåndtering at gøre.
Firmaet, der har base i Californien, ansætter også Erika Mann, der har været medlem af EU-Parlamentet, til at være chef for et nyoprettet Bruxelles-kontor.
Tyskeren Mann skal være Facebooks talsmand i forhold til EU-institutionerne i byen, lyder det.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker