Facebook-koncernen er ramt af tekniske problemer - igen
Problemerne hos Facebook-koncernen er genopstået, efter at dets tjenester også var ramt mandag.
Den sociale mediekoncern Facebook er ramt af nye tekniske problemer.
Problemerne har ramt koncernens app Instagram, skriver nyhedsbureauet Reuters fredag aften.
Nogle brugere har tilsyneladende svært ved at indlæse det sociale medies indhold.
Problemerne er genopstået, efter at tjenesten også var lagt ned i flere timer mandag.
Det var et fejlslagent forsøg på at konfigurere Facebooks routere, der da var skyld i det over seks timer lange nedbrud, lød forklaringen.
Indtil videre har hjemmesiden Downdetector fredag registreret tusindvis af tilfælde af tekniske problemer med Instagram.
Hjemmesiden har også registreret vanskeligheder på Facebooks beskedtjeneste Messenger.
Downdetector er en hjemmeside, der sporer problemer fra forskellige hjemmesider ved at indhente beretninger fra brugere.
Mandag måtte Facebook ty til konkurrenten Twitter for at opdatere dets brugere. Det samme er tilfældet fredag.
- Vi er opmærksomme på, at nogle oplever problemer med at tilgå vores apps, skriver Facebook i en opdatering.
- Vi arbejder på at vende tilbage til normalen hurtigst muligt, lyder det altså.
Det var næsten 14 millioner brugere på verdensplan, som berettede om problemer med at tilgå Facebook i mandags.
Problemerne så umiddelbart ud til at få konsekvenser for Facebooks lempelige politik om at arbejde hjemmefra, der var et resultat af coronakrisen. Det skrev dpa natten til fredag.
Men siden har Facebook været ude for at rette den information. Dets ansatte kan nemlig fortsat få lov til at arbejde hjemme frem til 2022.
Der arbejdes på, at medarbejderne skal tilbage til kontoret til januar, men det afhænger af sundhedssituationen på det tidspunkt.
Det har også været beskrevet, at mandagens nedbrud ville have haft mindre indvirkning, hvis der havde været flere ansatte til stede på virksomhedens amerikanske kontorer. Det afviste Facebook dog også.
We're aware that some people are having trouble accessing our apps and products. We're working to get things back to normal as quickly as possible and we apologize for any inconvenience.
— Facebook (@Facebook) October 8, 2021
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned