Så er det slut med at bruge den sociale internetside Facebook i Pakistan.
En domstol har beordret myndighederne til at blokere for adgang til Facebook på grund af en side, der opfordrer brugerne til at bidrage med tegninger af islams profet Muhammed.
Tusindvis af brugere har indledt en kampagne for at boykotte Facebook på grund af siden, som de opfatter som krænkende.
I islam er det forbudt at tegne Muhammed, og det var tegninger af Muhammed i Jyllands-Posten, der førte til ofte voldelige protester imod Danmark i 2006.
Sagen i Pakistan handler om en Facebook-bruger, der har oprettet en side, der hedder "Tegn Muhammed-dagen". Den inviterer folk til at lægge deres tegninger af Muhammed på siden den 20. maj.
Det forpurres så af domstolen i Lahore, der har reageret efter en anmeldelse fra en gruppe advokater. Det er et midlertidigt forbud, der er udstukket, da sagen først er berammet til den 31. maj.
Onsdag først på eftermiddagen lokal tid var det dog fortsat muligt at bruge Facebook i Pakistan, men en talsmand for telekommunikationsmyndighederne (PTA) siger, at ordren gennemføres, så snart den er udstedt af Informationsministeriet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde