Det skriver Wall Street Journal med henvisning til kilder tæt på virksomheden.
Ifølge kilderne menes Morgan Stanley at blive udpeget som finansiel rådgiver. Facebook vurderes på nuværende tidspunkt at være mellem 75 og 100 milliarder dollar værd.
Børsnoteringen af Facebook, der menes at kunne indbringe op mod 10 milliarder dollar, har været imødeset med spænding.
Det sociale netværk Facebook, der har over 800 millioner medlemmer, har radikalt ændret måden folk kommer i kontakt og deler informationer med hinanden verden over.
En talsmand fra Facebook har afvist at kommentere rygterne om en børsnotering, det samme har en talsmand fra Morgan Stanley.
Kapløbet om at lede virksomhedens børsnotering har været en af de største konkurrencer på Wall Street de seneste år. For de investeringsbanker, der kommer til at stå for børsnoteringen, vil det formentlig betyde millioner af dollar i honorar såvel som prestige.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde