Facebooks direktør præsenterer ny søgefunktion

Den administrerende direktør for Facebook, Marc Zuckenberg, har tirsdag præsenteret en ny funktion, som, han siger, vil være til hjælp for det sociale netværks flere end en milliard brugere til at sortere indholdet i netværket og dets opdateringer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er Facebooks første store nyhed, siden børsintroduktionen i maj.

På et pressemøde i Facebooks hovedkvarter i Menlo Park i Californien betegner Zuckerberg den ny søgefunktion som "Graph Search". Den giver brugere mulighed for at indskrænke søgningen alene til det indhold, der er blevet delt med dem.

Søgemaskinen skal give brugerne hjælp til at søge i de enorme mængder information, der ligger på Facebook.

- Vi ser Facebook som en stor social database. Ligesom i en hvilken som helst anden database skal det være muligt at søge i den, siger Zuckerberg og forklarer, at det er ingen af de traditionelle søgemotorer i stand til.

Det meste indhold på Facebook har sit eget publikum, og det meste indhold er ikke offentligt, hedder det i en erklæring fra Facebook. Den fortsætter:

- Vi har konstrueret Graph Search fra bunden med privatlivets fred i tankerne, og den respekterer privatlivets fred og hele indholdet på Facebook. Det gør søgning af nye emner meget lettere, men man kan kun se, hvad der allerede kan ses.

Zuckerberg fortæller videre, at søgemaskinen også vil omfatte emner på nettet uden for Facebook. Det sker i et samarbejde med Microsofts Bing.

- Vi har en fornemt samarbejde med holdet hos Microsoft og har arbejdet sammen med dem i et år for at få det hele på plads, siger Mark Zuckerberg.

It-analytiker Jeff Cagan siger til nyhedsbureauet AFP, at den ny Facebook-funktion er en beskeden udfordring for Google.

- Hvis jeg var Google, vil jeg betragte det som et advarselsskud fra Facebook. Det er ikke et øjeblikkeligt angreb, men angrebet vil komme på et tidspunkt, siger Kagan.

/ritzau/Reuters