Facebooks tilsynsråd står klar før amerikansk præsidentvalg
Den tidligere danske statsminister Helle Thorning-Schmidt bliver en af de fire formænd i toppen af Facebooks kommende tilynsråd. Rådet skal være med til at afgøre, hvilken type indhold der skal fjernes fra Facebook og Instagram, og hvilken type indhold der må blive. (Arkivfoto). Foto: Ruben Sprich/Reuters
Ruben Sprich/Reuters
Med Helle Thorning-Schmidt i toppen skal tilsynsråd vurdere, hvilket indhold der skal fjernes fra Facebook.
Midt i oktober vil Facebooks forsinkede tilsynsråd være klar til at gå i gang med arbejdet.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det uafhængige råd, der kommer til at bestå af en af slags overdommere, får til opgave at tage stilling til, hvilken type indhold der skal fjernes på de sociale medier Facebook og Instagram.
Med opstarten i oktober vil rådet således være funktionsdygtigt forud for det amerikanske præsidentvalg 3. november.
I toppen af rådet vil den tidligere danske statsminister Helle Thorning-Schmidt sidde sammen med tre andre medformænd.
Rådet vil få magten til at omstøde beslutninger, der er truffet af Facebooks moderatorer og ledelse. Herunder også af Facebooks stifter, Mark Zuckerberg. Facebook skal følge de beslutninger, rådet træffer.
Til en start vil rådet bestå af 20 medlemmer, hvis navne tidligere er blevet offentliggjort. Men på sigt skal rådet vokse til 40 medlemmer.
Selv om rådet vil begynde allerede i oktober, så ventes det ikke at være klar med hurtige afgørelser allerede i november.
Det siger Helle Thorning-Schmidt til det britiske medie BBC.
- I princippet vil vi være i stand til at se på de problemstillinger, der relaterer sig til præsidentvalget og tiden efter valget, siger den tidligere danske statsminister til BBC.
- Men hvis Facebook fjerner noget indhold eller lader noget indhold være dagen efter valget, så vil der ikke ligge en afgørelse klar efter et døgn.
- Det er ikke derfor vi er her. Vi er her for at tage de principielle beslutninger og drøfte dem ordentligt.
Facebook annoncerede tilsynsrådet i foråret i kølvandet på kritik af virksomheden måde at håndtere problematisk indhold.
Lanceringen af rådet er blevet yderligere forsinket af udbruddet af coronavirus. Det oplyser Alan Rusbridger, der er et af rådets kommende medlemmer, til Reuters.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned