Den russiske rigmand Mikhail Khodorkovskij blev fængslet og dømt af politiske grunde, siger den tidligere russisk premierminister Mikhail Kasjanov.
Khodorkovskij havde gjort præsident Vladimir Putin vred ved at give økonomisk støtte til et oppositionsparti.
Khodorkovskij, der tidligere var Ruslands rigeste mand, blev anholdt i 2003, og hans olieselskab, Yukos, og øvrige forretninger blev splittet op og solgt til statskontrollerede selskaber.
Kasjanov, som har udviklet sig til en af Kremls skarpeste kritikere, var premierminister fra 2000 til 2004. Han siger under et retsmøde i Moskva, at Putin fortalte ham, at Khodorkovskij og hans forretningspartner, Platon Lebedev, blev anholdt for at yde finansiel støtte til Kommunistpartiet.
- Begge medejere (af Yukos) blev anholdt af politisk motiverede grunde, siger Kasjanov.
De russiske myndigheder har hele tiden nægtet, at der var politiske motiver til at anholde og dømme Khodorkovskij.
Den tidligere Yukos-ejer sidder stadig i fængsel. Der blev sidste år indledt endnu en retssag mod ham for underslæb, og han risikerer at få forlænget sin straf betydeligt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker