Det juridiske spilfægteri omkring grundlæggeren af den kontroversielle internetside WikiLeaks, Julian Assange, fortsætter i Sverige.
Landsretten i Stockholm stadfæstede onsdag fængslingskendelsen mod Julian Assange og afviste dermed en appel fra Assanges advokat, Björn Hurtig.
Det indebærer, at Julian Assange fortsat er efterlyst internationalt, og at politi i andre lande eftersøger ham.
Julian Assange er sigtet for et tilfælde af voldtægt og tre tilfælde af seksuelle krænkelser mod kvinder under et besøg i Sverige i august.
Landsrettens kendelse kom, efter at en byret i Stockholm for en uge siden besluttede at fængsle Assange efter krav fra chefanklageren i den svenske hovedstad. Anklageren ønsker at afhøre Assange i sagen.
WikiLeakchefen appellerede byrettens kendelse, og hans advokat i Sverige siger, at også landsrettens kendelse bliver appelleret. Denne gang til den svenske højesteret.
Julian Assange afviser alle anklager og siger, at der er tale om en smedekampagne mod ham for at mistænkeliggøre WikiLeaks og skade hjemmesidens troværdighed.
WikiLeaks har offentliggjort hundredtusinder af dokumenter om USA's krigsførelse i Irak og Afghanistan.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet