En ny rapport fra FN's Børnefond, Unicef, viser, at børnedødeligheden verden over fortsætter med at falde. Sidste år døde 8,1 millioner børn, inden de var fyldt fem år.
I 1990 døde 12,4 millioner børn - 4,3 millioner flere end i 2009. Omregnet svarer det til, at der nu dør 22.000 børn om dagen - 12.000 færre end i 1990. Det vækker glæder i Unicef.
- Det er en utrolig god nyhed. De nye tal er endnu et bevis for, at det virkelig nytter at gøre en indsats for de mest fattige og udsatte børn i verden, siger generalsekretær i Unicef Danmark, Steen M. Andersen.
Unicef bemærker også, at den faldende kurve har fået ekstra meget fart på siden 2000.
Men trods de optimistiske tal tyder det ikke på, at verden kan nå af opfylde FN's 2015-målsætning fra år 2000 om at reducere børnedødeligheden på verdensplan med to tredjedele fra 1990 til 2015. I øjeblikket er børnedødeligheden kun mindsket med 28 procent.
- Hvis vi skal nå målet om at nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele, kræver det, at verdens regeringer prioriterer det endnu højere, siger Steen M. Andersen.
- Vi kan ikke acceptere at miste 8,1 millioner små liv hvert eneste år. De fleste af børnene dør oven i købet af årsager, som let kunne have været forhindret, hvis børnenes familier havde adgang til helt basal sundhedshjælp og vaccination.
Afrika syd for Sahara er fortsat det sted, hvor flest børn - én ud af otte - dør. I udviklede lande er tallet næsten 20 gange lavere med på én ud af 167.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde