Antallet af dødsdømte personer der henrettes, fortsætter med at falde globalt, selv om Kina, Iran, Nordkorea, Yemen, USA og Saudi Arabien fortsat henretter masser af dødsdømte.
Det konstaterer Amnesty International. I 2010 blev mindst 527 dødsdømte henrettet eller væsentligt færre end i 2009, da 714 dødsdomme blev eksekveret. Opgørelsen omfatter ikke Kina, som hemmeligholder den form for statistik.
Men Amnesty skønner, at Kina i 2010 henrettede "tusindvis" af dødsdømte, mens Iran dræbte mindst 252, Nordkorea mindst 60, Yemen mindst 53, Saudi Arabien mindst 27 og USA 46 personer.
I sin årlige rapport om temaet fremhæver Amnesty International, at fortsat færre lande gør brug af dødsstraf. I 2010 indførte Mongoliet således et foreløbigt stop for dødsstraffe.
Det betegnes i rapporten som en "vigtig milepæl" for Asien, der sammen med Mellemøsten er den region, der henretter flest. Samtidig blev Gabon det 16. medlem af Den Afrikanske Union, som har afskaffet dødsstraf.
Amnesty bemærker, at især i Nordafrika og Mellemøsten udstedes der dødsstraffe for lovovertrædelser, der i andre lande bliver set meget mildere på. Utroskab og smugling af narkotika nævnes som eksempler.
Totalt er 96 lande gået helt bort fra at udstede dødsstraffe, hvilket er det højeste antal nogensinde. 23 lande henrettede dødsdømte i 2010.
- En verden fri for dødsstraf er ikke kun muligt, det er uundgåeligt, siger Amnesty Internationals generalsekretær Salil Shetty.
- Spørgsmålet er, i hvor lang tid vi skal vente, fortsætter han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde