Fætter til mistænkte i Boston: Storebror var den værste
En pårørende til de mistænkte i bombeangrebet mod Boston Marathon siger, at han gentagne gange advarede den 19-årige Dsjokhar Tsarnaev mod at lade sig påvirke af sin ældre bror.
Den ældre bror, Tamerlan Tsarnaev, er blevet dræbt ved en skudveksling med politiet.
Der er begyndt at tegne sig et billede af den 26-årige som en aggressiv og muligvis radikaliseret indvandrer, som besnærede sin yngre bror Dsjkhar, der næsten af alle beskrives som velmenende, intelligent og venlig.
- Jeg plejede at advare Dsjokhar om, at Tamaralan ikke var ude på noget godt, siger Saur Tsarnaev, som kalder sig en 26-årig fætter til brødrene.
Han fremsætter udtalelserne over telefonen fra Makhatjkala, der er hovedstaden i den russiske provins Dagestan. Provinsen grænser op til Tjetjenien.
Han siger, at den ældste af brødrene aldrig smilede, aldrig var glad og konstant kom ind i problemer eller klammerier.
- Han plejede at slå sin kæreste. Han var ikke nogen god mand. Jeg kan ikke lide at tale om ham. Han skabte store problemer for sin familie.
På sin hjemmeside i et af Ruslands sociale medier har den 19-årige flere humoristiske bemærkninger omkring hans identitet som medlem af et mindretal fra Ruslands urohærgede Kaukasus-region, som omfatter Tjetjenien, Dagestan, Ingusjetien og andre overvejende muslimske regioner.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde