Fagbevægelsen kører nu det tunge skyts i stilling for at få regeringen til at indkalde til trepartsforhandlinger.
Ifølge Jyllands-Posten risikerer danskerne nemlig strejke og storkonflikt til foråret, hvis ikke regeringen hurtigt indkalder til trepartsforhandlinger.
Advarslen til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kommer fra LO's formand Harald Børsting, som stik mod regeringens planer vil påbegynde dele af trepartsforhandlingerne allerede nu.
- Det kan blive sværere at finde løsninger i en situation, hvor der er uklarhed om, hvad retningen bliver, siger han til Jyllands-Posten og fortsætter:
- Derfor er vi nødt til at begynde at diskutere de områder, som jeg er bange for kan være med til at blokere for overenskomstløsninger og dermed øge risikoen for konflikt.
Harald Børsting kritiserer i samme ombæring det nye regeringsgrundlag for at være "besværligt", fordi det også rammer LO's medlemmer.
S og SF lovede i valgkampen at indlede drøftelserne med arbejdsgiverne og lønmodtagerne senest 60 dage efter magtovertagelsen.
Men det løfte forsvandt i regeringsforhandlingerne med De Radikale. Finansminister Bjarne Corydon (S) afviser at påbegynde trepartsforhandlinger, før forårets overenskomster er på plads.
- Der bliver ikke noget møde og ingen indkaldelse til trepartsforhandlinger før overenskomstforhandlingernes afslutning. Det ville være forkert, siger Bjarne Corydon ifølge Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde