Titusinder af medlemmer af Spaniens største fagforeninger strejkede lørdag i 40 byer for at protestere mod planer om at hæve pensionsalderen for at få bragt det offentlige underskud ned.
Ved den største aktion i Madrid samledes de strejkende i den centrale del af byen med røde flag og bannere. Politiet sagde, at langt de fleste af deltagerne var medlemmer var medlemmer af de to store fagforeninger UGT og CCOO.
Den spanske regering har planer om at bringe det årlige offentlige underskud ned fra 11,1 procent til 6,0 procent i 2011 og til tre procent i 2013, hvorved landet vil leve op til EU's krav.
En af fagbevægelsens ledere, Ignacio Fernandez Toxo, gentog lørdag trusler om en generalstrejke i januar, når premierminister Jose Luis Rodriguez Zapatero offentliggør reformplanen i detaljer. Regeringen har lagt op til, at pensionsalderen hæves med to år.
Spanien, der er i fare for at komme ud i samme dybe krise som Grækenland og Irland, ventes sammen med Portugal at stå forrest i køen, hvis det igen bliver nødvendigt for eurolandene at uddele milliardstore hjælpepakker.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde