FAKTA: 469 pladser skal fordeles i Kongressen
Der er valg til Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus, samtidig med præsidentvalget 5. november. (Arkivfoto). Foto: Chip Somodevilla/Ritzau Scanpix
En tredjedel af Senatets pladser samt samtlige mandater i Repræsentanternes Hus er på valg 5. november.
Ud over at vælge en præsident skal de amerikanske vælgere 5. november tage stilling til, hvilke lovgivere der skal sidde i Kongressen.
Kongressen har 535 medlemmer, men ikke alle er på valg i 2024. Ved dette valg skal 469 pladser besættes.
Her kan du læse, hvor mange medlemmer der skal vælges til Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus:
* Der er i alt 100 medlemmer af Senatet. Medlemmerne af Senatet er valgt for seks år ad gangen.
* 34 pladser er på valg 5. november.
* Forud for valget har Demokraterne flertal i Senatet med hjælp fra de uafhængige kandidater, som stemmer med Demokraterne.
* Demokraterne sidder på 47 pladser, uafhængige kandidater sidder på fire pladser, mens Republikanerne sidder på 49 pladser.
* Republikanerne kan genvinde kontrollen med Senatet ved at få to mandater, ud over dem partiet allerede har, eller ved at vinde præsidentvalget og ét ekstra mandat.
* Udfaldet af præsidentvalget har betydning for magtfordelingen i Senatet, da vicepræsidenten er formand for Senatet og kan afgive den afgørende stemme, hvis der er stemmelighed blandt medlemmerne.
* Af de 34 mandater, der skal stemmes om, sidder Republikanerne forud for valget på 11, Demokraterne på 19 og uafhængige kandidater på fire.
* De 34 mandater omfatter en plads, som skal besættes gennem et særvalg.
* Den har tilhørt republikaneren Ben Sasse, der var senator for Nebraska. Han forlod Senatet i januar 2023. Der er nu to år tilbage af hans valgperiode.
* Desuden skal der afholdes et særvalg for at finde en erstatning for den demokratiske senator Dianne Feinstein fra Californien. Hun døde i september 2023. Hendes valgperiode udløber inden for kort tid, og derfor indgår hendes mandat foruden særvalget også i det ordinære valg.
* Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer, der er valgt i valgkredse på tværs af USA. Der vælges ét medlem fra hver valgkreds.
* Hvert medlem vælges for to år ad gangen.
* Alle pladser i Repræsentanternes Hus er på valg 5. november.
* For at et parti har flertal i Huset, skal det have mindst 218 mandater.
* Forud for valget har Republikanerne flertal i Repræsentanternes Hus. Republikanerne sidder på 220 pladser, mens Demokraterne har 212 mandater. Tre pladser er ubesatte.
* Årsagen til de tre ledige pladser er, at demokraterne Sheila Jackson og Bill Pascrell døde i henholdsvis juli og august, mens republikaneren Mike Gallagher trak sig i april.
* Der er planlagt to særvalg 5. november, hvor der skal vælges medlemmer, der kan dække ind for Sheila Jackson og Mike Gallagher, der er valgt i henholdsvis Texas og Wisconsin.
Kilder: Valgmedierne Ballotpedia og 270toWin, Congressional Research Service, Senatet.
/ritzau/
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
- Et godt tidspunkt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern