FAKTA: 64,1 million vælgere kan stemme ved Tyrkiets valg

I Tyskland findes den største andel af stemmeberettigede uden for Tyrkiets grænser. I alt halvanden million personer i Tyskland kan stemme ved det tyrkiske valg. Billedet her er fra den 4. maj fra et valgsted i Stuttgart. Foto: Bernd Wei''brod/Ritzau Scanpix

Knap fem millioner ventes at stemme for første gang, når stemmeboksene i Tyrkiet søndag åbner landet over.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tyrkiets vælgere skal søndag sætte kryds ved deres foretrukne præsident for de kommende fem år og sammensætte et parlament med 600 medlemmer.

Her kan du blive klogere på tallene i det imødesete valg:

* 64,1 million personer er stemmeberettigede ved det tyrkiske valg.

* Næsten fem millioner ventes at stemme for første gang.

* 3,4 millioner er stemmeberettigede uden for Tyrkiets grænser. Den største gruppe findes i Tyskland, hvor 1,5 millioner er stemmeberettigede.

* Over 1,7 millioner har brevstemt fra udlandet. Antallet er højere end ved seneste valg i 2018, hvor cirka 1,4 millioner brevstemte fra udlandet.

* Ved præsidentvalget i 2018 var valgdeltagelsen cirka 86 procent. Lidt færre stemte til parlamentsvalget, som finder sted samme dag.

* Ved præsidentvalget er der tre kandidater:

69-årige Recep Tayyip Erdogan fra det konservative parti AKP.

74-årige Kemal Kiliçdaroglu fra centrumvenstrepartiet CHP.

55-årige Sinan Ogan fra den højreorienterede ATA-alliance.

* Ved parlamentsvalget skal der vælges 600 medlemmer til parlamentet.

* Tyrkiet er inddelt i 87 forskellige valgkredse, der hver især vælger en række parlamentsmedlemmer svarende til kredsens størrelse.

* Der kan vælges parlamentsmedlemmer fra 32 forskellige partier.

Kilder: CNN, DW, Euronews.

/ritzau/