FAKTA: Abekopper varer normalt mellem to og fire uger
Abekopper er en global sundhedskrise, mener Tedros Adhanom Ghebreyesus, der er generaldirektør for Verdenssundhedsorganisationen (WHO). (Arkivfoto). Foto: Johanna Geron/Reuters
Virussygdommen abekopper, som der er bekræftet 51 tilfælde af i Danmark kan give feber og udslæt med blærer.
Sygdommen abekopper er en global sundhedskrise. Det vurderer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) lørdag.
I Danmark er der konstateret 51 tilfælde af sygdommen.
Her kan du læse mere om virusset:
* Abekopper er en virussygdom, der blandt andet kan give feber, hævede lymfeknuder og udslæt med hvide blærer.
* Sygdommen varer normalt to til fire uger og går i de fleste tilfælde over af sig selv. Langt de fleste patienter forventes at komme sig helt.
* Abekopper smitter mellem mennesker ved nær kontakt, typisk mellem personer der bor sammen.
* Smitte kan ske fra luftveje eller tæt kontakt med kropsvæsker enten direkte eller indirekte ved for eksempel at sove i det samme sengetøj.
* Man kan først smitte andre med abekopper, når man selv har symptomer.
* Sundhedsmyndighederne er ikke bekymrede for, at smitten i Danmark bliver udbredt. En tidligere risikovurdering viser, at der er lav eller meget lav risiko for samfundssmitte i Danmark.
* Sygdommen har været kendt i Afrika i mange år, men ses kun meget sjældent i Europa.
* Der er to stammer af abekoppevirus - en vestafrikansk og en congolesisk/centralafrikansk.
* Den vestafrikanske stamme har en dødelighed på under en procent, mens det for den anden stamme er over ti procent ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).
* Den forventede dødelighed kan ikke overføres til Europa, vurderer SSI.
* I det nuværende udbrud har der været over 14.000 tilfælde af abekopper fordelt på 71 lande, oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Der er desuden registreret fem dødsfald i forbindelse med virusset, oplyser WHO lørdag.
* I Danmark er der indberettet 51 tilfælde, heraf har 22 været ude at rejse, kort før de blev syge. Det første tilfælde i Danmark blev påvist 23. maj.
Kilder: Reuters, dpa, Sundhedsministeriet, SSI, Sundhedsstyrelsen, WHO.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker