FAKTA: Alle 27 EU-lande enige om fælles oprustning
På topmøde nikkede EU-ledere til, at medlemslandene må bryde EU's budgetregler når det gælder forsvar.
De 27 EU-lande er torsdag aften på EU-topmødet i Bruxelles blevet enige om at stille sig bag en Rearm Europe-planen fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
Her er hovedpunkterne i konklusionerne om forsvar på topmødet:
* EU-landene må bryde EU's budgetregler for underskud og gæld, hvis pengene bruges på forsvar. Derudover skal EU-Kommissionen undersøge flere muligheder, der kan hjælpe EU-landene til at bruge mere på forsvar.
* EU-Kommissionen skal ifølge konklusionerne desuden foreslå flere muligheder for at finansiere forsvar på EU-niveau. Det kan eksempelvis være flere muligheder for, at medlemslande kan bruge penge, de har fået tildelt, på forsvar.
* EU-Kommissionen skal arbejde videre med forslaget om at give EU-stater muligheden for at få del i 150 milliarder euro i lån, som er bakket op af EU-budgettet. Det vil betyde, at 20 af de 27 EU-lande kan optage billigere lån, end de ellers havde kunnet.
* EU-landenes ledere bakker desuden op om Den Europæiske Investeringsbanks plan om at øge støtten til den europæiske forsvarsindustri.
* Man understreger desuden vigtigheden af at mobilisere privat finansiering af forsvarsindustrien. Kommissionen opfordres til at signalere det til private investorer.
* Vigtige forsvarsområder er ifølge konklusionerne: luft- og missilforsvar, artillerisystemer, missiler, ammunition, droner, anti-drone-systemer, militær mobilitet, cybersikkerhed, kunstig intelligens og elektronisk krigsførelse.
* Samlet set skal det gøre Europa mere selvstændigt og mere ansvarlig for egen sikkerhed.
* USA bliver ikke nævnt i konklusionerne. Det nævnes dog, at et stærkere EU vil bidrage positivt til global og transatlantisk sikkerhed. Det nævnes også, at Nato forbliver grundlaget for det fælles forsvar i de lande, der er medlemmer af Nato.
* EU-landene - inklusiv Ungarn - konkluderer desuden, at Ruslands krig mod Ukraine og dens følger udgør en eksistentiel fare for EU.
Kilde: Det Europæiske Råd.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker