FAKTA: Anders Breiviks terrorangreb 22. juli 2011
For præcis fire år siden blev 77 personer ofre for Anders Breiviks terrorhandlinger på øen Utøya og i Oslo.
Her er et kort overblik over, hvad der skete, da Anders Behring Breivik begik sit terrorangreb, der var det største i fredstid i Norge:
* Umiddelbart inden kl. 15.30 indløber en alarm om en kæmpemæssig eksplosion i regeringskvarteret i det centrale Oslo.
* To timer senere kommer en ny alarm om, at en mand i politiuniform skyder unge på Utøya i Tyrifjorden vest for den norske hovedstad, hvor Arbeiderpartiets Ungdomsforbund (AUF) holder sin traditionelle sommerlejr.
* Omkring en time efter den anden alarm, kl. 18.26, bliver Anders Behring Breivik pågrebet.
* Han erkender hurtigt ugerningen, men påberåber sig at have handlet i "nødværge" for at redde Norge og Europa fra islam.
* I Oslo blev otte mennesker dræbt og omkring 30 såret og lemlæstet af en 950 kilo stor bilbombe, der ødelagde seks ministerier samt statsministerens kontor.
* På Utøya omkommer 69, mens andre 69 bliver såret.
Den efterfølgende retssag mod Breivik bliver indledt 16. april 2012 i Oslo byret. Den 24. august 2012 bliver højreekstremisten idømt en forvaringsdom på 21 års fængsel for terror.
Kilder: Ritzau, NTB
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde