FAKTA: Angreb mod passagerfly
Det formodede angreb mod et Boeing 777-fly over det østlige Ukraine torsdag, er det første angreb mod et passagerfly siden 2001.
* 4. oktober 2001 omkommer 78 personer, da ukrainsk militær ved en fejltagelse nedskyder et passagerfly fra Siberia Airlines på vej mod Tel Aviv. Ukraine betaler siden erstatning til de pårørende.
* 11. september 2001 bliver fire passagerfly kapret på den amerikanske østkyst af terrorister med tilknytning til al-Qaeda. To af flyene styres direkte ind i World Trade Center, et styrtes ned i Pentagon, mens det sidste ender på en mark i Pennsylvania. Omkring 3000 mennesker mister livet.
* 19. september 1989 sprænges et passagerfly nær byen Bilma i Niger. 170 mennesker omkommer. Seks libyske agenter dømmes in absentia af en fransk domstol skyldige i attentatet.
* 21. december 1988 sprænges et amerikansk passagerfly af typen Boeing 747 i luftrummet over den lille skotske by Lockerbie. 270 mennesker omkommer, herunder 11 personer, der opholdt sig på en mark og blev ramt af nedstyrtende vragrester.
* 3. juli 1988 blev et iransk passagerfly skudt ned af et amerikansk flådefartøj. 290 ombordværende mister livet.
* 1. september 1983 skydes et sydkoreansk passagerfly ned af sovjetisk militær.
Samtlige 260 mennesker om bord mister livet.
* 12. september 1970 sprænges tre kaprede fly i den jordanske ørken. Det er den palæstinensiske terrororganisation PFLP, som står bag. PFLP lader dog besætning og passagerer forlade flyene, før de sprænges.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned