FAKTA: Australske sofavælgere risikerer bødestraf
Australierne går lørdag til stemmeurnerne for at vælge landets næste parlament. Foto: Carola Frentzen/Ritzau Scanpix
Australiens vælgere går lørdag til stemmeurnerne. Bliver de hjemme på sofaen, kan de risikere bødestraf.
Lørdag skal australierne afgive deres stemme til landets parlamentsvalg. Det kommer til at afgøre, hvem der sidder i landets parlament, og hvem der bliver landets nye regering og premierminister.
Stemmer man ikke, risikerer man en bøde.
Her kan du læse dig ind på det australske valg:
* Australierne skal lørdag stemme om alle pladserne i Repræsentanternes Hus og lidt over halvdelen af sæderne i Senatet.
* Resultatet i Repræsentanternes Hus, hvor premierministeren har sin plads, afgør, hvilket parti der får mulighed for at danne den næste regering.
* Det kræver 76 ud af 151 pladser for at få flertallet i Repræsentanternes Hus. Lykkes det ikke, kan et flertal opnås ved at få støtte fra uafhængige parlamentsmedlemmer eller mindre partier.
* Det er obligatorisk at stemme i Australien for alle over 18 år. 17,2 millioner ud af landets cirka 26 millioner indbyggere er registreret som stemmeberettigede ved årets valg. Stemmer man ikke, får man en bøde på 20 dollar. Det svarer til cirka 100 kroner.
* Nogle australiere protesterer mod den tvungne valgdeltagelse med en såkaldt "æselstemme". Det betyder, at man afleverer en stemmeseddel med vilkårligt angivne præferencer for partierne.
* De to største partier i Australien er centrumvenstrepartiet Labor og centrumhøjrepartiet De Liberale. De Liberale udgør i øjeblikket regeringsmagten sammen med højrefløjspartiet De Nationale.
Kilder: BBC, Australiens valgkommission og The Guardian.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker