FAKTA: Cockers rustne stemme er forstummet
Joe Cocker slog igennem som popsanger med sin fortolkning af Beatles' "With a Little Help from My Friends".
Her er nogle hovedpunkter i den britiske rock- og soulsanger Joe Cockers liv og karriere:
* I mere end 40 af sine 70 leveår har John Robert Cocker, bedre kendt som Joe Cocker, underholdt med sin karakteristiske, rustne stemme. Nu er den forstummet for altid.
* Cocker begyndte med at synge på pubber og klubber hjemme i den midtengelske industriby Sheffield i 1960'erne, inden han slog igennem med Beatles-sangen "With a Little Help from My Friends".
* Hans fortolkning strøg ind som nummer et på hitlisterne.
* Filmen "En officer og en gentleman" fik også en ekstra dimension, da Cocker sammen med Jennifer Warmes sang "Up Where We Belong". Sangen blev et hit og belønnet med både en Grammy og en Oscar.
* Joe Cocker gav adskillige koncerter i Danmark igennem årene, blandt andet på Roskilde Festivalen i 1989.
* Han blev hædret i 2007 med den britiske Order of the British Empire, som gives til folk, som har tjent og repræsenteret deres land på værdig vis.
* Sidste år var han på turné i store dele af Europa. Hans nyeste plade blev nummer et på hitlisterne i Tyskland, og han gennemførte i juni det, der skulle blive hans sidste koncert i Hammesmith i London.
* Ifølge flere britiske medier tabte rock- og soul-ikonen med den store stemme kampen mod lungecancer. Han efterlader sig konen Pam, som han mødte i 1978 og blev gift med i 1987.
Joe Cocker blev 70 år.
Kilder: BBC
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker