FAKTA: Danmark dyster mod Israel
Israels deltager, Eden Golan, skal fremføre nummeret "Hurricane". "Hurricane" havde oprindeligt titlen "October Rain". Eurovision-arrangørerne vurderede, at den oprindelige titel og stykke af teksten var politiske og havde referencer til Hamas' angreb mod Israel 7. oktober. (Arkivfoto). Foto: Carlos Garcia Rawlins/Reuters
I Danmarks Eurovision-semifinale skal grandprixets mest omtalte deltagende nation, Israel, også på scenen.
37 nationer stiller op i årets internationale melodigrandprix, Eurovision, og derfor må feltet skæres ned i to semifinaler.
Danmark skal kæmpe om en plads i den grande finale torsdag aften.
* I den første semifinale tirsdag blev de første 10 finalister fundet ud af 15 kombattanter.
* Her gik den foreløbige favorit fra Kroatien videre.
* 16 lande - heriblandt Danmark, som er repræsenteret af Saba, som stiller op med sangen "Sand" - kæmper om de resterende 10 pladser torsdag.
* Uanset hvordan det går Danmark, kommer der rød-hvide strejf i finalen lørdag. Cyperns artist, Silia Kapsis, er nemlig flankeret af fire danske dansere.
* Også Israel skal synge i den anden semifinale.
* Israels deltagelse har vakt vrede grundet krigen i Gaza. Israel gik til modangreb efter den væbnede palæstinensiske bevægelse Hamas' angreb på Israel i oktober og har fortsat bombardementerne.
* Kritikere forstår ikke, hvorfor Israel må deltage, når Rusland og Belarus er ekskluderet. European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, har udtalt, at grandprixet er en konkurrence mellem public service-udbydere, ikke regeringer.
* Israels artist, Eden Golan, skal fremføre nummeret "Hurricane".
* "Hurricane" havde oprindelig en anden titel. Men EBU vurderede, at den oprindelige titel, "October Rain", og et stykke af teksten var politiske og havde referencer til Hamas' angreb mod Israel 7. oktober.
* Israel gik med til at ændre titlen og de kritiserede tekststykker for at kunne deltage i Eurovision.
Kilder: eurovision.tv, Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned