FAKTA: Danmark ude af Eurovision - her er finalefeltet
Østrigs bud på en Eurovision-vindersang, "We Will Rave", som synges af Kaleen, har danskere været med til at skrive. Dermed kommer der endnu et rød og hvidt strejf i årets finale foruden Cypern, hvis sanger, Silia Kapsis, er flankeret af fire danske dansere. Foto: Leonhard Foeger/Reuters
Det andet hold Eurovision-finalister er fundet, og der blev ingen plads til Danmark.
Endnu en Eurovision-finale uden dansk deltagelse. Det har seerne bestemt, efter at anden semifinale i årets udgave af det internationale melodigrandprix blev afholdt i Malmø Arena i Sydsverige torsdag aften.
Her blev yderligere ti lande sendt i den grande finale, som løber af stablen lørdag 11. maj.
Årets første semifinale fandt sted tirsdag aften, og her var den foreløbige favorit til at vinde hele baduljen, Baby Lasagna fra Kroatien, blandt de nationer, som strøg videre.
Seks lande er allerede sikret en finaleplads. Det gælder Spanien, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien, da de betaler de største summer til konkurrencen. Og så er sidste års vindernation, denne gang Sverige, også altid garanteret en plads.
Disse lande har kvalificeret sig til finalen 11. maj efter den anden semifinale:
* Letland - Dons: "Hollow.
* Østrig - Kaleen: "We Will Rave".
* Holland - Joost Klein: "Europapa".
* Norge - Gåte: "Ulveham".
* Israel - Eden Golan: "Hurricane".
* Grækenland - Marina Satti: "Zari".
* Estland - 5MIINUST x Puuluup "(nendest) narkootikumidest ei tea me (küll) midagi".
* Schweiz - Nemo: "The Code".
* Georgien - Nutsa Buzaladze: "Firefighter".
* Armenien - Ladaniva: "Jako".
De røg ud af semifinalen:
* Malta - Sarah Bonnici: "Loop".
* Albanien - Besa: "Titan".
* Tjekkiet - Aiko: "Pedestal".
* Danmark - Saba: "Sand".
* San Marino - Megara: "11:11".
* Belgien - Mustii: "Before the Party's Over".
Kilde: eurovision.tv.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned