FAKTA: Dansk storfilm får pris ved europæisk filmfest - to misser
Justine Triet, som står bag filmen "Anatomy of a fall", løb med flere priser ved prisuddelingen European Film Awards, som er blevet afholdt lørdag aften. Hun har blandt andet vundet prisen for Årets Film og Bedste Instruktør. Foto: Christoph Soeder/Ritzau Scanpix
Mads Mikkelsen får pris for hovedrolle i "Bastarden" ved European Film Awards. Tre danske film var nomineret.
Lørdag blev de store priser i det europæiske svar på den berømte oscaruddeling - European Film Awards - uddelt.
Tre danske film var nomineret i tre forskellige kategorier: Dokumentaren "Apolonia, Apolonia" af danske Lea Glob var nomineret for Bedste Dokumentar, og Mads Mikkelsen var nomineret som Bedste Mandlige Hovedrolle for "Bastarden", mens filmen "Stille liv" af Malene Choi var nomineret til Bedste Debutfilm.
Det blev til en enkelt dansk statuette for Mads Mikkelsens præstation i Nikolaj Arcels drama "Bastarden".
Læs mere om priserne her:
* European Film Awards uddeles hvert år af European Film Academy, der er en sammenslutning af cirka 4600 europæiske filmskabere og filmprofessionelle.
* Prisuddelingen fandt første gang sted i 1988. Hvert andet år foregår prisuddelingen i den tyske hovedstad, Berlin, hvert andet år et nyt sted i Europa.
* Priserne gives for særlige udmærkelser inden for europæisk film.
* Filmenes hovedproduktionsland skal være europæisk i betydningen inden for Europa geografisk.
* Som enkeltperson skal man være født i Europa eller have et europæisk pas for at kunne modtage en nominering eller pris.
* Der uddeles priser i 24 kategorier.
* Her er vinderne blandt de største priser i år:
- Årets Film: "Anatomy of a fall" af Justine Triet.
- Årets Instruktør: Justine Triet for filmen "Anatomy of a fall".
- Årets Kvindelige Skuespiller: Sandra Hüller for sin rolle i filmen "Anatomy of a fall".
- Årets Mandlige Skuespiller: Mads Mikkelsen for sin rolle i filmen "Bastarden".
- Årets Dokumentar: "Smoke sauna sisterhood", Anna Hints (Estland, Frankrig, Island).
- Årets Animerede Film: "Robot Dreams", Pablo Berger (Spanien, Frankrig).
- Årets Kortfilm: "Hardly working", Susanna Flock, Robin Klengel, Leonhard Müllner, Michael Stumpf (Østrig).
Kilde: European Film Awards.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker