FAKTA: De 10 værste tyfoner i Filippinerne
Tyfoner er et kendt vejrfænomen i øriget Filippinerne, og den seneste tyfon Haiyan er med flere end 4400 ofre den, som indtil videre har kostet næstflest ofre.
Haiyan anses for den værste tyfon i landets historie, og dødstallet ventes at stige.
Her er en oversigt over de 10 mest dødelige tyfoner i landet før Haiyan:
1. Den tropiske storm Thelma medførte oversvømmelser i Ormoc på øen Leyte og kostede flere end 5100 mennesker livet 15. november 1991.
2. Tyfonen Bopha ramte den store ø Mindanao og kostede 1900 mennesker livet 3. december 2012.
3. Tyfonen Ike ramte det centrale Filippinerne 31. august 1984 og dræbte 1363 mennesker.
4. Tyfonen Washi ramte den nordlige del af Mindanao, hvor den kostede 1080 mennesker livet 16. december 2011.
5. Tyfonen Trix medførte oversvømmelser og jordskred, der kostede 995 mennesker livet i Bicol-regionen på øen Luzon 16. oktober 1952.
6. Tyfonen Amy rasede over de centrale øer, hvor den dræbte 991 mennesker i oversvømmelser og jordskred 9. december 1951.
7. Tyfonen Nina ramte Bicol-regionen 25. november 1987. Den forårsagede jordskred ned ad vulkanen Mayon og kostede 979 mennesker livet.
8. Tyfonen Fengshen raserede de centrale øer 20. juni 2008 og dræbte 938 mennesker.
9. Tyfonen Angela, en af de stærkeste storme over landet nogensinde, skabte 2. november 1995 ravage i Bicol-regionen og senere i Manila. Den dræbte 936 mennesker.
10. Tyfonen Agnes ramte de centrale øer 5. november 1984 og dræbte 895 mennesker.
Kilde: Filippinske vejrmyndigheder
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned