FAKTA: De store temaer på FN's Generalforsamling 2014
FN's Generalforsamling skal diskutere globale emner som hungersnød, Islamisk Stat og klima.
Mandag begynder FN's Generalforsamlings 69. møde på højt niveau med verdens store udfordringer på dagsordenen.
Her er de temaer, som forventes at dominere:
* Klima. FN's Generalsekretær, Ban Ki-moon, afholder klimatopmøde tirsdag, hvor over 120 stats- og regeringschefer, ministre og lige så mange toperhvervsfolk forventes at deltage.
Her skal de komme med forslag til, blandt andet hvordan CO2-udledningen kan mindskes, og hvordan man kan nå til politisk enighed om en ambitiøs aftale til klimatopmødet i Paris i 2015.
* Oprindelige folkefærd. Den første verdenskonference om oprindelige folkefærd afholdes mandag og tirsdag og skal handle om at dele synspunkter, perspektiver og gode måder at beskytte de oprindelige folkefærds rettigheder på.
* Befolkningsudvikling. Udfordringer og temaer der knytter sig til verdens voksende befolkningstal, herunder menneskerettigheder, bæredygtig økonomisk vækst, hungersnød og udvikling.
* Aktuelle kriser og udfordringer. Den genopblussede væbnede konflikt i Sydsudan, krisen i det østlige Ukraine, radikalisering og ekstremisme i forbindelse med Islamisk Stats fremrykning i Syrien og Irak, den hærgende Ebola-epidemi i Vestafrika og de humanitære kriser i Syrien, Somalia og Gaza.
FN's hjemmeside www.un.org, FN-forbundet og Udenrigsministeriet.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker