FAKTA: Den Europæiske Investeringsbank får ny chef
Margrethe Vestager tog orlov fra EU-Kommissionen, men bliver ikke chef for Den Europæiske Investeringsbank.
Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, opgav fredag at blive formand for Den Europæiske Investeringsbank. Hun vender nu tilbage til EU-Kommissionen. Posten går i stedet til Spaniens finansminister, Nadia Calviño.
Læs mere om banken her:
* Den Europæiske Investeringsbank (EIB) finansierer projekter, som hjælper med at nå EU-mål både i og uden for EU.
* Banken er placeret i Luxembourg.
* Banken er oprettet i 1958.
* Den Europæiske Investeringsbank ejes af EU-landene i fællesskab.
* Bestyrelsen består af et medlem per EU-land samt ét fra EU-Kommissionen. Det danske medlem er erhvervsminister Morten Bødskov (S).
* Banken låner penge på kapitalmarkederne og udlåner dem på gunstige vilkår til projekter, der støtter EU-mål. Cirka 90 procent af lånene ydes inden for EU.
* Ingen af pengene kommer fra EU-budgettet.
* Bankens samlede indskudte kapital beløber sig til omtrent 249 milliarder euro - svarende til 1854 milliarder danske kroner.
* Alle EU-landene er aktionærer i EIB. Bankens afgørelser træffes i disse organer:
- Styrelsesrådet, som består af ministre (oftest finansministre) fra alle EU-lande. Rådet fastlægger bankens overordnede udlånspolitik.
- Bestyrelsen godkender udlån og indlån.
- Direktionen tager sig af den daglige drift.
- Revisionsudvalget kontrollerer, at EIB's operationer udføres på en passende måde.
* Den nuværende formand for banken er tyske Werner Hoyer. Han stopper på posten 1. januar 2024, hvor Nadia Calviño tager over.
Kilder: EU og EU-Parlamentet, Erhvervsministeriet, El Pais.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker