FAKTA: Den Internationale Domstol anses for FN's øverste domstol
Domstolen ICJ blev etableret i 1945 for at løse uoverensstemmelser om grænsedragninger og mulige traktatbrud.
Den Internationale Domstol (ICJ) har fredag givet Israel ordre til at forhindre folkedrab i Gaza.
Samtidig er domstolen kommet med en række andre krav.
Men hvad kan ICJ egentlig bestemme, og hvem består domstolen af? Det kan du blive klogere på herunder:
* Den Internationale Domstol, som har hovedkvarter i den hollandske by Haag, blev etableret i 1945 for at løse uoverensstemmelser mellem stater.
* Den skal ikke forveksles med Den Internationale Straffedomstol i Haag, som tager sig af sager om krigsforbrydelser på individniveau.
* ICJ betragtes som FN's øverste domstol og FN's vigtigste dømmende organ.
* ICJ kan enten afsige egentlige domme eller blot komme med vejledende udtalelser.
* Afgørelser fra Den Internationale Domstol er i princippet bindende, men domstolen har ingen mekanismer til at håndhæve domme.
* ICJ har et dommerpanel på i alt 15 dommere. De vælges for en periode på ni år af FN's Generalforsamling og Sikkerhedsråd i forening. Hertil indgår der i sagen mod Israel yderligere to dommere, der repræsenterer hver sin side af landets position.
* Ni dommere skal være enige, før en beslutning kan tages.
* ICJ tager sig især af stridigheder om grænsedragninger, men i særdeleshed også sager indbragt af stater, der beskylder andre stater for at agere i strid med FN-traktater.
* Både Sydafrika og Israel har underskrevet FN's konvention mod folkedrab fra 1948.
* Selv om sagen drejer sig om besatte palæstinensiske territorier, har den palæstinensiske befolkning ingen involvering i sagen. Det skyldes, at befolkningsgruppen ikke tilhører en FN-medlemsstat.
Kilder: Reuters, UNRIC, folkedrab.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde