FAKTA: Den socialistiske oliestat Venezuela
* Der bor cirka 30 millioner mennesker i Venezuela, som ligger i den nordlige del af Sydamerika.
* Hovedstaden er Caracas.
* Det officielle sprog er spansk. Landet var tidligere underlagt kolonimagten Spanien, men løsrev sig i begyndelsen af 1800-tallet.
* Venezuela råder over nogle af verdens største olie- og gasforekomster og er medlem af olieorganisationen Opec. Olierigdommene spiller en helt afgørende rolle for den venezuelanske økonomi.
* Landet kæmper med stigende kriminalitet - det er anslået, at omkring 24.000 mennesker blev dræbt sidste år.
* Hugo Chávez kom til magten i 1999 og satte sig i spidsen for en "socialistisk revolution".
* Han blev i løbet af sin regeringstid en af de mest højlydte kritikere af USA.
* Den venstreorienterede præsident brugte også sine magtbeføjelser til at nationalisere hundredvis af private virksomheder og beslaglægge store landbrugsarealer.
* I sin regeringstid brugte han Venezuelas oliepenge til blandt andet at fremme sociale programmer i slumkvartererne og blandt de fattige på landet.
* Chávez beskyldes for at have skaffet sig selv og sine nærmeste endnu mere magt. Han har stækket medierne og forsøgt at skabe en personkult omkring sig selv.
* Efter Chávez' død i 2013 vandt Nicolás Maduro, der var Chávez' håndplukkede efterfølger, præsidentvalget. Han har videreført den socialistiske politik i oliestaten.
Kilder: Reuters, AFP, dpa.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned