FAKTA: Derfor blev Malala verdenskendt
I forbindelse med sin 16 års fødselsdag talte Malala Yousafzai fredag til FN's Generalforsamling i New York om vigtigheden af børns ret til uddannelse.
I dag har hun nærmest opnået ikonisk status som pigen, der mener, at ekstremisme skal bekæmpes med retten til uddannelse.
* Malala blev internationalt kendt i 2009 med en blog på BBC.
* Hun beskrev sit liv i Swat-dalen, som dengang blev kontrolleret af Taliban, der brændte pigeskoler ned og begik overgreb mod befolkningen
* Malala har i flere år kæmpet for pakistanske pigers ret til at gå i skole.
* Hun blev skudt i hovedet af militante oprørere, da hun 9. oktober 2012 var passager i en skolebus i Swat-dalen i det nordvestlige Pakistan.
* Kuglen strejfede hjernen og gik gennem pigens hoved og hals, inden den endte i hendes venstre skulder.
* Hun blev fløjet til Storbritannien, hvor hun gennemgik en operation, og i sidste måned vendte hun tilbage til en skole i Birmingham.
* Malala modtog i 2011 Pakistans første nationale fredspris og blev desuden nomineret til den internationale børnefredspris af organisationen Kids Rights Foundation.
* Hun er i år blevet nomineret af norske, franske og canadiske parlamentsmedlemmer til Nobels fredspris, og hun betragtes af nogle eksperter som en favorit til den prestigefyldte hæder.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned