FAKTA: Derfor har USA's kongetal betydning for økonomien
Jobrapport fra USA kaldes kongetallet, fordi det har indflydelse på verdensøkonomien og dermed også Danmark.
Der blev i september måned skabt 263.000 nye arbejdspladser i USA uden for landbruget, viser tal fra regeringen. Det er lidt mere end forventet ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Jobtallet bliver også kaldt kongetallet. Her er en forklaring på hvorfor:
* Hver måned offentliggør USA det såkaldte kongetal. Det er tallet for, hvor mange nye job - uden for landbruget - der blev skabt i landet i den foregående måned.
* Det er en strømpil for verdensøkonomien, og derfor får tallet stor opmærksomhed blandt økonomer.
* Går det dårligt hos amerikanerne, kan det også være skidt for Europa og dermed Danmark, der har mange virksomheder, som lever af at sælge varer og tjenesteydelser til amerikanerne.
* Tallet er vigtigt af to årsager:
- Hvis antallet af nye arbejdspladser er højere end 120.000, er der tale om en positiv udvikling. For hver måned tilføres det amerikanske arbejdsmarked op mod 120.000 nye arbejdsføre mænd og kvinder, skønnes det.
- I et lidt længere perspektiv er det et nøgletal, der indeholder en masse ny information om både erhvervsliv, forbrug og boligpriser. Det er de vigtigste komponenter i økonomien.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned