FAKTA: Det arbejder Læger uden Grænser med i Syrien

* Læger uden Grænser er en international nødhjælpsorganisation med projekter i over 60 lande.

Offentliggjort Sidst opdateret

* Organisationen blev oprettet i Paris i 1971 af en gruppe franske læger og journalister.

* Hvert år sender organisationen blandt andre danske læger, sygeplejersker, jordemødre, administratorer og logistikere til projekter over hele verden.

* I 2012 var i alt 20 danskere udsendt for Læger uden Grænser til projekter i blandt Sierra Leone, Nigeria, Niger, Sudan, Yemen og Somalia.

* 76 procent af organisationens udgifter går til medicinske indsatser.

* Læger uden Grænser har omkring 450 nødhjælpsarbejdere i Syrien. Det indbefatter både internationalt udsendte og lokale syrere.

* Fra januar til juli 2013 har Læger uden Grænser sendt 450 tons ikke-medicinsk nødhjælp til det borgerkrigshærgede land. Det er eksempelvis mad, hygiejnesæt, madrasser, tæpper og dunke.

* Dertil kommer 150 tons medicinsk udstyr.

* Nødhjælpsorganisationen behandler alt fra voldsomme krigsskader til almindelige sygdomme, der kan udvikle sig på livstruende situationer på grund af det kollapsede sundhedssystem.

Kilde: msf.dk

/ritzau/