FAKTA: Det går Obamas sundhedsreform ud på

* USA's kontroversielle sundhedsreform bliver populært kaldet "Obamacare". Officielt hedder den "Patient Protection and Affordable Care Act".

Offentliggjort Sidst opdateret

* Den blev vedtaget i Kongressen i 2010, men træder først helt i kraft i 2014.

* Loven skaber dyb splid i USA, da folk tvinges til at sørge for sygesikring, hvilket ifølge kritikere er en krænkelse af grundlæggende borgerrettigheder. Derfor er spørgsmålet rejst overfor højesteret af 28 delstater, der vil have ændret reformen.

* Republikanere er rasende over reformen, som præsidentkandidaten Mitt Romney kalder en katastrofe for den amerikanske økonomi.

* Sundhedsreformen sikrer over 32 millioner mennesker sygesikring

Reformen indeholder blandt andet disse tre vigtige punkter:

* Forsikringsselskaber må ikke afvise folk, der allerede har en sygdom eller lignende.

* Reformen giver børn mulighed for at være en del af forældrenes sundhedsforsikring, indtil de er 26 år.

* Virksomheder med flere end 50 ansatte skal stå for de ansattes forsikring.

/ritzau/