FAKTA: Det kritiserer Breivik-rapporten
22. juli-kommissionen blev nedsat af den norske regering den 12. august 2011. Formålet var, at den skulle gennemgå alle sider af myndighedernes håndtering af Anders Behring Breiviks terrorangreb i Oslo og på Utøya den 22. juli 2011.
Rapporten afleveres først til regeringen mandag den 13. august, men allerede nu er den blevet lækket. Ifølge avisen VG er dens hovedkonklusioner følgende:
* Efterretningstjenesten reagerede ikke på en advarsel fra Toldvæsenet om Anders Behring Breiviks indkøb af ingredienser til at fremstille en bombe.
* Politiet varslede efter bilbombeangrebet på regeringskvarteret i Oslo ikke orienterede det norske vejdirektorats trafikcentral, der kunne have standset trafikken i Oslo.
* Adskillige svagheder, som tidligere var blevet konstateret ved øvelser, var ikke rettet op.
* Meldingen om en mulig flugtbil fra Oslo blev liggende ulæst alt for længe på politiets operationscentral.
* Centralen var desuden for dårligt bemandet og personalet var ikke trænet tilstrækkeligt i at tage afgørende beslutninger i den slags situationer.
* Politiet inddrog ikke medierne til at informere befolkningen om for eksempel bilnummeret på flugtbilen eller den omstændighed, at den formodede gerningsmand bar politiuniform.
* Informationer og viden blev ikke videregivet tilstrækkeligt godt mellem afdelinger og de enkelte betjente, og Oslos Politis nabodistrikt var alt for passivt.
* Politiets egen helikopter blev ikke sat ind i aktionen.
* De første betjente ved kajen over for Utøya fulgte ikke instrukserne for igangværende skyderier og undlod derved at tage til Utøya med det samme.
* En af dem gav sig i stedet til at dirigere trafikken. Ved at standse bilerne på stedet bragte vedkommende oven i købet bilisterne i potentiel livsfare, fordi de kunne være blevet ramt af projektiler fra Utøya.
Kilde: NTB
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde