FAKTA: Det Muslimske Broderskab går 80 år tilbage

* Det Muslimske Broderskab er verdens ældste og største islamiske politiske gruppe.

Offentliggjort Sidst opdateret

* Broderskabet er islamistisk og transnationalt, og det udgør den største oppositionsbevægelse i en række arabiske stater.

* Bevægelsen blev stiftet i Egypten i 1928 af skolelæreren Hassan al-Banna.

* Det Muslimske Broderskab har officielt været forbudt i Egypten siden 1954.

* I praksis har det dog været delvist tolereret af myndighederne.

* For nylig blev Det Muslimske Broderskab erklæret for en terrororganisation af myndighederne. Siden er spændingerne taget til i det uroplagede land.

* En del af bevægelsens medlemmer er blevet anholdt og har derefter erklæret sig uafhængige, selv om de stadig har haft bånd til broderskabet.

* Broderskabet fordømmer officielt terrorisme og terrorangrebet i USA den 11. september 2001, men det er omstridt, hvorvidt bevægelsen har tilknytning til terrorisme.

* Broderskabet finansieres af tilskud fra dets medlemmer.

* Egyptens styrtede præsident, Mohamed Mursi, er medlem af bevægelsen.

/ritzau/