FAKTA: Det siger EU-Kommissionen om Ukraine som kandidatland
EU-Kommissionen foreslog fredag i sidste uge, at Ukraine får status som kandidatland mod at lave reformer.
EU-Kommissionen anbefalede fredag i sidste uge, at Ukraine samt Moldova får tildelt status som kandidatlande. Den status blev torsdag bekræftet på EU-topmødet i Bruxelles.
EU-Kommissionen forventer dog, at de to lande gennemfører reformer.
Her er, hvad EU-Kommissionen sagde fredag i sidste uge om Ukraine:
* EU-Kommissionen finder, at Ukraine generelt er kommet langt med at opnå stabilitet for de institutioner, som garanterer demokrati, retsstaten, menneskerettighederne og respekt for og beskyttelse af minoriteter.
* Ukraine har fortsat sin stærke makroøkonomi. Landet har vist en bemærkelsesværdig modstandsdygtighed med makroøkonomisk og finansiel stabilitet, selv om der fortsat mangler ambitiøse strukturelle og økonomiske reformer.
* Ukraine har gradvist tilnærmet sig væsentlige elementer af EU's regelværk på mange områder.
* På denne baggrund anbefaler EU-Kommissionen, at Ukraine får tildelt perspektiv til at blive medlem af EU. Landet bør tildeles kandidatstatus med den forståelse, at yderligere skridt bliver taget på en række områder.
Kilde: EU-Kommissionen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker