FAKTA: Ebrahim Raisi har været Irans præsident i tre år
Ebrahim Raisi savnes, efter at den helikopter, han befandt sig i, styrtede til jorden. Foto: -/Ritzau Scanpix
Ebrahim Raisi, der har været involveret i en helikopterulykke, har været nævnt som mulig afløser af Khamenei.
Søndag forlyder det, at en helikopter er styrtet ned i det nordvestlige Iran. Om bord befandt sig landets præsident, Ebrahim Raisi, der netop havde indviet en nybygget dæmning på grænsen til Aserbajdsjan.
Her følger en række fakta om Ebrahim Raisi:
* Han er født 14. december 1960 og er altså 63 år.
* Han blev valgt som Irans præsident i 2021 med knap 62 procent af stemmerne. Han afløste den mere moderate Hassan Rouhani på posten.
* Den religiøst uddannede Raisi var tilbage i slutningen af 1970'erne en del af den bevægelse, der tvang shahen i eksil og dannede et nyt, religiøst styre.
* Han gjorde karriere i retssystemet og blev i 2016 af Irans øverste leder, Ali Khamenei udnævnt til at bestyre en af landets største velgørende fonde.
* Ebrahim Raisi er også medlem af Eksperternes Forsamling, som i fællesskab udpeger landets øverste leder.
* Den nuværende leder, Ali Khamenei, er 85 år gammel, og Raisi er en af de mest oplagte bud på en afløser for Khamenei, der også var præsident, inden han blev udnævnt.
Kilde: Den Store Danske, Britannica.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned