FAKTA: Et halvt århundredes ufred mellem USA og Cuba
Ufreden mellem Cuba og USA har stået på i årtier, men er på vej ind i en ny åben æra, lover landenes ledere.
USA og Cuba har i årtier været fjender. Landenes præsidenter varsler nu nye tider med stærkere bånd mellem de to lande efter årtiers koldkrigslignende forhold, der startede for mere end 50 år siden.
* I 1959 gennemfører Fidel Castro og hans partisaner en revolution og styrter den bundkorrupte diktator Fulgencio Batista.
* I første omgang anerkender præsident Dwight D. Eisenhower det nye styre, og hans vicepræsident, Richard Nixon, mødes med Castro kort efter revolutionen.
* Nationaliseringer og beslaglæggelse af amerikansk ejendom på Cuba forværrer forholdet mellem de to lande, og i 1960 starter USA et sanktionsregime, som i flere årtier rammer den cubanske økonomi hårdt.
* I 1961 forsøger CIA med hjælp fra eksilcubanere og lokale modstandere at iværksætte et modkup, der kendes som invasionen i Svinebugten. Det bliver en total fiasko.
* Den cubanske partisanbevægelse var i sit udgangspunkt næppe kommunistisk, men Cuba bevæger sig i den retning, da Castro søger hjælp i Sovjetunionen.
* USA opdager i oktober 1962, at Sovjetunionen har placeret atomvåben i Cuba, og det er kun held og dygtigt diplomati i de afgørende timer, der forhindrer en altødelæggende atomkrig mellem supermagterne, som med stor sandsynlighed ville have udslettet Danmark.
* Sanktionerne skærpes yderligere under præsident George W. Bush.
* Under den sydafrikanske leder Nelson Mandelas begravelse i Johannesburg i 2013 giver præsident Barack Obama og Cubas leder, Raul Castro, hinanden hånden.
* Blandt andet europæiske lande viser interesse i større samhandel og investeringer i Cuba, og kort før jul 2014 meddeler præsident Barack Obama, at forbud mod at investere, handle og samarbejde med og besøge Cuba mindre end 200 kilometer fra USA's kyst bør være et overstået kapitel.
* 10. april hilser Obama Cuba velkommen til et Amerika-topmøde og trykker hånd med præsident Raul Castro.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde